Elhegn fra fagmænd med 40 års erfaring

Her finder du alt indenfor elhegn – til hestefolden, hønsegården, kvæg, får & geder, vildt opdræt, og selv til smådyr. Vi tilbyder et bredt udvalg af hegnsmaterialer af højeste kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Alt indenfor elhegn der holder dine dyr inde – og uvedkomne ude – af din indhegning.  

  • Vi sender alle ordrer inden klokken 12.00 fra eget lager
  • Brug for vejledning til dit elhegn? Ring 45 80 09 55 – vi står klar!

Hvem er Farm-shop?

Vi er en familie virksomhed der har over 40 års erfaring med salg, service og udvikling af produkter til dyrehold og besætninger. Med Farm-shop.dk ville vi tilbyde elhegn online til gør-det-selv folket med fokus på kvalitet, rådgivning og rimelige priser. Vi importerer kun kvalitets elhegn produceret i New Zealand, som har mangeårig erfaring indenfor indhegninger til husdyrproduktion, hobby besætninger og endda kæledyr. Så god kvalitet til gode priser – det KAN lade sig gøre! Og vi sætter en ære i at få varerne leveret så hurtigt som muligt fra eget lager – hver dag inden klokken 12 – så du kan få dine varer hurtigst muligt.

Stolte leverandører med skarpe priser

Vi er stolte over at sælge elhegn fra New Zealandske Patriot og Speedrite, der igennem 70 år har været verdens førende producent og udvikler af produkter til elhegn. De er kendt for at udvikle de mest energi-optimerede og driftsikre spændingsgivere og stødhegn på markedet, og er dygtige til at forene enkelhed og ydeevne. Endnu vigtigere, så laver de elhegn der holder – dag ud og dag ind – og i al slags vejr. Patriot og Speedrite produceres og udvikles begge i New Zealand af TRU-TEST Group.

Mange gode grunde til at anvende elhegn

Vi sælger, som sagt, elhegn af høj kvalitet. Udvalget er stort, bredt og mangfoldigt. Vi har stor ekspertise og kan rådgive om alt fra opsætning til valg af elhegn. Der er ekstremt mange gode grunde til vælge netop elhegn frem for en række alternativer. Herunder har vi samlet de otte allerbedste argumenter for at benytte elhegn til at holde styr på sine dyr.

Otte gode grunde til at anvende elhegn

Som udgangspunkt har et elhegn to hovedformål. Det skal naturligvis bidrage til, at man undgår, at ens dyr løber væk, men derudover skal det også beskytte ens dyr. Et elhegn bidrager nemlig også til at holde ubudne gæster ude.

Når man skal indhegne et område, hvor et eller flere dyr færdes, er der mange gode argumenter for at vælge elhegn som materiale. Herunder følger de otte bedste argumenter:

  1. Økonomisk fornuftig løsning: Man kan typisk opsætte elhegn med yderst billige materialer. Generelt set er elhegn en billigere løsningsmodel end trådhegn og hegn af træ. Desuden er det nemmere og billigere at reparere et elhegn hvis dele af hegnet beskadiges.
  2. Minimerer risiko for skader på dyr: Elhegn fungerer som en psykisk/visuel barriere, da dyr hurtigt lærer at undgå et elhegnets hegnstråd fordi det giver et mindre elektrisk ‘rap’ på kroppen, mens faste hegn fungerer som fysiske barrierer. Faste hegn skal derfor bestå af yderst robuste materialer, så i det i det tilfælde at dyrene skræmmes og forsøger at bryde ud af hegnet kan et træ hegn forårsage store skader på sig selv.
  3. Lave vedligeholdelsesomkostninger: De materialer, som elhegn bygges af, er lette, men til trods for dette er et elhegn alligevel ofte yderst holdbart og modstandsdygtigt. Hvis man er så uheldig, at ens elhegn går i stykker, er det sædvanligvis yderst let at reparere hegnet. Kræver reparationen, at man anskaffer sig nye materialer, kan disse stort set altid erhverves for billige penge.
  4. Lave driftsomkostninger: Mange har, helt fejlagtigt, en fordom om, at elhegn er en dyr løsning grundet høje strømudgifter. Denne opfattelse er helt skæv. Elhegn har nemlig som regel et effektforbrug, der er under 50W, hvilket vil sige, at et elhegn blot forbruger samme mængde strøm som en klassiske elpære. Du skal derfor hverken bekymre dig om miljøet eller pengepungen, hvis du anskaffer dig et elhegn.
  5. Høj fleksibilitet: Elhegn består, som sagt, af lette materialer, hvilket har nogle åbenlyse fordele, blandt andet at et elhegn er yderst mobilt. Man kan uden besvær indrette området, man indhegner, præcis som man lyster.
  6. Kan bruges til at forlænge levetiden på ens faste hegn: Elhegn kan med succes benyttes som et supplement til ens faste hegn. Har man et fast hegn, oplever man måske, at ens dyr bider i hegnet, hvilket naturligvis slider på dette. Hvis du vil sikre dig, at dine dyr ikke gnaver løs i dit faste hegn, kan du opstille et indvendigt elhegn.
  7. Beskyt mindre dyr med et elhegn: Har man et udendørs hønse- eller kaninbur, er der risiko for, at en sulten ræv eller et andet rovdyr kigger forbi i løbet af natten og afliver ens dyr. Dette kan forhindres med et udvendigt elhegn, så rovdyret får et dask over snuden, så snart dette gør tilnærmelser.
  8. Elhegn fungerer også uden adgang til lysnet: Selvom man ikke har direkte adgang til lysnet, altså 220 volt, kan ens elhegn sagtens fungere alligevel, enten ved hjælp af et batteri eller solceller. Man kan derfor uden problemer benytte elhegn i forbindelse med dyrskuer og lignende arrangementer, hvor man ikke nødvendigvis har et lysnet inden for rækkevidde.

Find vejledninger til elhegn her på siden

Vi forsøger altid at hjælpe vores kunder så meget som muligt. Derfor har vi oprettet en vejledningssektion, hvor vi har samlet en række brugervenlige guides. Her kan du kan blandt andet finde en guide til opsætning af elhegn samt en guide til etablering af jordforbindelse. Hvis du mangler en vejledning om et område, vi endnu ikke har afdækket, er du meget velkommen til at kontakte os på 45 80 09 55. Så lover vi, at vi får udarbejdet guiden hurtigst muligt.

Vi står klar til at hjælpe

Vi har mange forskellige produkter, og vi har forståelse for, hvis det kan være udfordrende at finde det specifikke produkt, der er helt perfekt i forbindelse med en given løsning. Vi stræber efter at matche den høje kundeservice, som kendetegner fysiske butikker. Derfor er du altid velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for gode råd og/eller hjælp til at finde det helt rette produkt. Vores nummer er 45 80 09 55.

Hvordan fungerer et elhegn?

Du spekulerer måske på, hvordan et elhegn fungerer. I så fald får du vished, såfremt du læser videre. Her følger nemlig en kort gennemgang af, hvilke mekanismer der får et elhegn til at fungere.

Et velfungerende elhegn består af en spændingsgiver, den elektrisk ledende hegnslinje samt jordforbindelse. Spændingsgiveren afgiver hvert sekund et kortvarigt højspændingsimpuls til hegnslinjen. Når et dyr kommer i kontakt med den elektrisk ledende hegnslinje, sluttes strømmen via jorden til spændingsgiveren, hvilket betyder, at det elektriske kredsløb fuldendes. Dette har den effekt, at dyret, der er i berøring med hegnet, får stød.

Stødet gør, at dyret lynhurtigt lærer at respektere hegnet. Det er yderst sjældent, at ens dyr får stød mere end nogle få gange, da chokeffekten gør, at dyrene lynhurtigt lærer lektien. Dermed kommer elhegnet i høj grad til at fungere som en psykisk barriere frem for en fysisk barriere.

Et elhegn fungerer udelukkende, fordi det giver stød. Hvis dette ikke var tilfældet, ville større dyr være i stand til at nedbryde hegnet og flygte. Derfor er det meget vigtigt, at man løbende sikrer, at de elektriske forbindelser er i orden, og at der er tilstrækkeligt med strøm på ens elhegn. Dette kan man lynhurtigt teste med en hegnstester.

Du kan købe alle de materialer, der udgør et velfungerende elhegn, hos os. Herunder finder du de fire dele, der er obligatoriske for, at et elhegn fungerer:

Der findes mange forskellige strømgivere

Man siger – som tommelfingerregel – at en joule impulsenergi kan forsyne cirka 10 km elhegn med én hegnstråd. Dette betyder, at hvis et elhegn har to hegnstråde, kan en strømgiver med en joule forsyne 5 km elhegn og så videre.

Det antal joule, som strømgiveren skal indstilles til, afhænger desuden af, hvor meget beplantning der vokser omkring hegnstrådene. Jo mere bevoksning desto flere joule.

Der findes forskellige strømgivere. Det er muligt at finde strømgivere, der kan tilsluttes følgende energikilder:

  • 230V elnet
  • 9V/12V batteri
  • Solceller samt batteri
  • Kombi-strømgivere

Elhegn egner sig perfekt til indhegning af mange forskellige dyr

Elhegn kan med fordel bruges som indhegning af rigtig mange forskellige dyr. Herunder følger en liste med dyr, der kan indhegnes af et elhegn:

  • Heste
  • Kødkvæg
  • Malkekvæg
  • Får
  • Geder
  • Grise
  • Rådyr
  • Høns
  • Gæs
  • Kalkuner
  • Fasaner
  • Hund
  • Kat
  • Lamaer

Det siger næsten sig selv, at der er forskel på et elhegn til høns og et elhegn til lamaer. Vi har et stort udvalg af elhegn i vores digitale forretning, og du vil derfor utvivlsomt kunne finde et elhegn, der imødekommer dine ønsker og behov, og som egner sig perfekt til at indhegne det dyr, som du ønsker indhegnet.

Hvis du, trods vores fine udvalg, føler, at du forgæves leder efter en særlig type elhegn i vores forretning, er du meget velkommen til at ringe til os på 45 80 09 55. Hvis vi ikke allerede har produktet, du leder efter, i vores shop, undersøger vi naturligvis, om vi ikke kan fremskaffe dette inden for en overskuelig tidsramme.

×

Cart

Close Panel